
| Et godt billede behøver ikke nødvendigvis være knaldskarpt. For mig handler et godt billede mere om stemning og følelser mere end foto-videnskab og teknik. Det er billedet herunder et godt eksem- pel på.
Billedet her hedder "Lady in red" og er fotograferet af Uffe Mikkelsen, Randers. Det er optaget analogt - altså med gammeldags film og derefter affotograferet digitalt og lagt ind på computeren. For mig at se er det et vidunderligt smukt billede med et charmerende 70er look. Kompositionen er perfekt med pigen i Det Gyldne Snit og horisontlinien i den øverste tredjedel. Læselinien er også tilgodeset og starter med træerne i øverste venstre hjørne og nedover pigen til nederste højre hjørne. Perfekt og egnet som eksempel i god komposition. Se billede 2. Det blurede look forstærker den drømmeagtige følelse. God oplevelse at se på. |

